eso1607da — Pressemeddelelse

I de gravlagte k��mpers rige

2. marts 2016

Hvordan dannes de, disse supertunge, unge stjerner, som er t��ndte som stjerner for ganske nyligt; begravede dybt inde i de tykke st��vt��ger her p�� billedet? De dybr��de gast��ger f��r deres lys fra skjulte stjerner. P�� den kosmiske scene lever disse sviende varme nytilkomne stjerner kun ganske kort, og hvor de stammer fra er stadig en kilde til forundring. Billedet her, af den enorme t��ge RCW 106, er optaget med ESOs VLT Survey Telescope (VST) p�� Paranalobservatoriet i Chile.

RCW 106 er blevet studeret af astronomerne i nogen tid. Det er s�� ikke de r��de skyer, som er de mest interessante, men snarere at det endnu ikke er lykkedes af forklare oprindelsen af nogle tunge og st��rktlysende stjerner, som er begravet dybt inde i t��gen. Selvom superstjernerne er meget klare, kan de ikke ses p�� billeder optaget i synligt lys, som dette her. St��vm��ngderne omkring stjernerne er for t��tte, men p�� billeder optaget i l��ngere b��lgel��ngder, dukker de frem.

RCW 106 er en udbredt sky af gasarter og st��v, og den befinder sig omkring 12 000 lys��r borte fra os, i det sydlige stjernebillede Norma (Vinkelm��let). Navnet fremkommer fordi omr��det er nummer 106 i et katalog over H II-omr��der i den sydlige del af M��lkevejen[1]. H II-omr��der er skyer af hydrogengas, som ioniseres af det intense stjernelys fra meget varme, unge stjerner. Det f��r skyerne til at lyse op, s�� man kan se deres underlige og smukke former.

Selve RCW 106 er den r��de sky over midten p�� dette nye billede. Det meste af dette enorme H II er skjult for os af st��v, og den er meget st��rre end det, man kan se p�� billedet. P�� billedet kan man�� ogs�� se flere objekter, som ikke har noget med t��gen at g��re. Billedet er et vidvinkelbillede fra VST. For eksempel er de lysende striber til h��jre i billedet resterne af en gammel supernova, og de lysende r��de striber nederst til venstre er gasarter omkring en sj��lden og meget varm stjerne[2]. Hen over hele det kosmiske landskab str��kker sig s�� striber og pletter med m��rkt st��v, som d��kker for, hvad der sker bagved. For de middeltunge stjerner, som for eksempel Solen kender vi dannelsesprocesserne ret godt: gasskyer bliver trukket sammen af deres egne tyngdekr��fter, t��theden og temperaturen stiger, og s�� starter atomkernefusionen i deres indre, og de begynder at lyse. Den forklaring er bare ikke tilstr��kkelig for de allertungeste stjerner, som de der er begravet inde i omr��der som RCW 106. Disse stjerner, som astronomerne giver betegnelsen O-type stjerner, kan v��re mere end 50 gange tungere end Solen, og forskerne kan endnu ikke forklare, hvordan de stjerner kan samle s�� meget gas og samtidig holde sammen p�� det hele under dannelsen.

O-stjernerne udg��r sandsynligvis de t��tteste dele af t��ger som RCW 106, og de er meget sv��re at komme til at studere. Dels befinder de sig dybt inde i st��vt��gerne, og dels lever de meget kort tid. P�� blot nogle f�� gange ti millioner ��r opbruger de deres kernebr��ndstof. Til sammenligning har lettere stjerner levetider, som kan v��re snese af milliarder ��r. Solen bliver for eksempel omkring 10 milliarder ��r gammel, og den er nu halvvejs i sin levetid.

Det, at O-stjernerne har sv��rt ved at dannes, og at de lever s�� kort, betyder, at de er meget sj��ldne. Det er kun een for hver tre millioner stjerner i vores nabolag, som er en O-stjerne. Oven i k��bet er der ingen af dem, som befinder sig s�� t��t p�� os, at vi kan observere dem i detaljer. Det er det, der g��r, at deres dannelsesprocesser stadig er ukendte, ogs�� selvom de helt klart har stor betydning for udseendet af H II-omr��det, som det p�� billedet.

O-type stars likely form from the densest parts of the nebular clouds like RCW 106 and they are notoriously difficult to study. Apart from obscuration by dust, another challenge is the brevity of an O-type star���s life. They burn through their nuclear fuel in mere tens of millions of years, while the lightest stars have lifetimes that span many tens of billions of years. The difficulty of forming a star of this mass, and the shortness of their lifetimes, means that they are very rare ��� only one in every three million stars in our cosmic neighbourhood is an O-type star. None of those that do exist are close enough for detailed investigation and so the formation of these fleeting stellar giants remains mysterious, although their outsized influence is unmistakeable in glowing H II regions like this one.

Noter

[1] Kataloget blev samlet i 1960 af tre astronomer fra Mount Stromlo Observatoriet i Australien. Deres efternavne var Rodgers, Campbell and Whiteoak, og deraf kommer katalogbetegnelsen RCW.

[2] Supernovaresten er SNR G332.4-00.4, som ogs�� kaldes RCW 103. Den er omkring 2 000 ��r gammel. De nederste filamenter har navnet RCW 104, og de omgiver Wolf���Rayetstjernen WR 75.

Mere information

ESO er den fremmeste f��llesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og ��strig, og desuden v��rtsnationen Chile. ESO har et ambiti��st program, som g��r det muligt for astronomer at g��re vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus p�� design, konstruktion og drift af st��rke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enest��ende observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. P�� Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrar��dt, er verdens st��rste oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det st��rste teleskop bygget til at overv��ge himlen i synligt lys. ESO er en af de st��rste partnere i ALMA, som er det st��rste eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og n��rinfrar��dt teleskop p�� Cerro Armazones, t��t ved Paranal. Det bliver "verdens st��rste himmel��je".

Links

• Fotos af VST

Kontakter

Ole J. Knudsen
ESON-Danmark Stellar Astrophysics Centre Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: 8715 5597
Mobil: 4057 4520
Email: eson-denmark@eso.org

Richard Hook
ESO education and Public Outreach Department
Garching bei M��nchen, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
Email: rhook@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en overs��ttelse af ESO pressemeddelelse eso1607 lavet af ESON - et netv��rk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.