eso1301da — Pressemeddelelse

ALMA kaster lys over planetdannende gasstr��mme

Afsl��rende tegn p�� str��mme, der fodrer gasslugende k��mpeplaneter

2. januar 2013

Ved at anvende Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) teleskopet har astronomer for f��rste gang set et vigtigt trin i f��dslen af k��mpeplaneter. Enorme str��mme af gas flyder hen over en ��bning i skiven af materiale omkring en ung stjerne. Det er de f��rste direkte observationer af disse str��mme, der menes at blive skabt af gasplaneter, som sluger gas, mens de vokser. Resultatet offentligg��res den 2. januar 2013 i tidsskriftet Nature.

Det internationale forskerhold har studeret den unge stjerne HD 142527, der ligger mere end 450 lys��r fra Jorden. Stjernen er omgivet af en skive af gas og kosmisk st��v, der er rester af den sky, som stjernen er dannet af. Den st��vede skive er opdelt i en indre og ydre del af en ��bning, der menes at v��re skabt af nyligt opst��ede gas-k��mpeplaneter, der rydder deres baner, mens de kredser om stjernen. Den indre skive str��kker sig fra stjernen og ud til hvad der svarer til Saturns bane i Solsystemet, mens den ydre skive starter 14 gange l��ngere ude. Den ydre skive er ikke ensartet hele vejen rundt om stjernen, men har i stedet form som en hestesko. Det skyldes formentlig tyngep��virkningen fra en af de kredsende k��mpeplaneter.

If��lge teorien vokser k��mpeplaneterne ved at indfange gas fra den ydre skive i str��mme, der danner broer over ��bningen i skiven.

���Astronomer har forudsagt, at disse str��mme m�� eksistere, men det er f��rste gang vi har v��ret i stand til at se dem direkte,��� siger Simon Casassus (Universidad de Chile, Chile), der har st��et i spidsen for den nye unders��gelse. ���Takket v��re det nye ALMA-teleskop har vi kunnet f�� direkte observationer til at belyse de g��ldende teorier om, hvordan planeter dannes!���

Casassus og hans hold har brugt ALMA til at se p�� gassen og det kosmiske st��v omkring stjernen I finere detalje og t��ttere p�� stjernen end det hidtil har v��ret muligt med s��danne teleskoper. ALMAs observationer ved submillimeter-b��lgel��ngder er ogs�� up��virkede af lyssk��ret fra stjernen, der p��virker teleskoper, som observerer i infrar��dt eller synligt lys. ��bningen i den st��vede skive var allerede kendt, men de nye observationer har afsl��ret tiloversbleven diffus gas i ��bningen og to t��ttere str��mme af gas, der flyder fra den ydre skive hen over ��bningen til den indre skive.

���Vi mener, der er en k��mpeplanet, som skaber, og er skjult indeni hver af disse str��mme. Planeterne vokser ved at indfange noget af gassen fra den ydre skive, men sviner meget mens de spiser: resten af gassen farer forbi og flyder ind i den indre skive omkring stjernen,��� siger Sebasti��n P��rez, et medlem af holdet, der ogs�� er ved Universidad de Chile.

Observationerne besvarer ogs�� et andet sp��rgsm��l om skiven omkring HD 142527. Da den centrale stjerne stadig er ved at blive dannet ved at indfange materiale fra den indre skive, burde den indre skive allerede v��re udt��mt, hvis ikke den p�� en eller anden m��de var blevet tanket op. Holdet har fundet ud af, at m��ngden af overskydende gas, der str��mmer ind i den indre skive lige netop er nok til at holde den indre skive forsynet, s�� den kan fodre den voksende stjerne.

Det er ogs�� f��rste gang, der er blevet registreret diffus gas i ��bningen. ���Astronomer har ledt efter denne gas i lang tid, men indtil videre har vi kun set indirekte spor efter den. Nu, med ALMA, kan vi se den direkte,��� forklarer Gerrit van der Plas, et andet holdmedlem ved Universidad de Chile.

Denne overskydende gas er et yderligere tegn p��, at str��mmene er for��rsaget af k��mpeplaneter snarere end endnu st��rre objekter s��som en ledsagerstjerne. ���En anden stjerne ville have ryddet ��bningen endnu mere og ikke have levnet nogen overskydende gas. Ved at unders��ge m��ngden af gas, der er til overs, kan vi muligvis finde ud af, hvor tunge objekterne er, der rydder ��bningen,��� tilf��jer P��rez.

Hvad med planeterne selv? Casassus forklarer, at han ikke er overrasket, selvom holdet ikke har registreret dem direkte. ���Vi har s��gt efter planeterne med de allerbedste infrar��de instrumenter p�� andre teleskoper. Men vi formoder, at disse planter, der stadig er ved at blive dannet, fortsat er dybt indhyllede i gasstr��mmene, som er n��sten umulige at se igennem.���

Ikke desto mindre sigter astronomerne mod at finde ud af mere om de formodede planeter ved at studere gasstr��mmene og den diffuse gas. ALMA-teleskopet er stadig under opbygning og har endnu ikke n��et sin fulde ydeevne. N��r det er f��rdigbygget vil det have et endnu skarpere syn og nye observationer af str��mmene kan m��ske g��re det muligt for forskerholdet at bestemme planeternes egenskaber, herunder hvor tunge de er.

Mere information

Disse resultater pr��senteres I artiklen, ���Flows of gas through a protoplanetary gap���, der udkommer I tidsskriftet Nature den 2. januar 2013.

Holdet best��r af S. Casassus (Universidad de Chile, Chile; Millennium Nucleus for Protoplanetary Disks ��� ��konomiministeriet, Chiles Regering), G. van der Plas (Universidad de Chile, Chile), S. P��rez M. (Universidad de Chile, Chile), W. R. F. Dent (Joint ALMA Observatory, Chile; ESO, Chile), E. Fomalont (NRAO, USA), J. Hagelberg (Observatoire de Gen��ve, Schweiz), A. Hales (Joint ALMA Observatory, Chile; NRAO, USA), A. Jord��n (Pontificia Universidad Cat��lica de Chile, Chile), D. Mawet (ESO, Chile), F. M��nard (CNRS / INSU, Frankrig; Universidad de Chile, Chile; CNRS / UJF Grenoble, Frankrig), A. Wootten (NRAO, USA), D. Wilner (Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics, USA), A. M. Hughes (U. C. Berkeley, USA), M. R. Schreiber (Universidad Valparaiso, Chile), J. H. Girard (ESO, Chile), B. Ercolano (Ludwig-Maximillians-Universit��t, Tyskland), H. Canovas (Universidad Valparaiso, Chile), P. E. Rom��n (University of Chile, Chile), V, Salinas (Universidad de Chile, Chile).

ALMA, en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og ��stasien i samarbejde med Chile. I Europa er ALMA finansieret af det Europ��iske Syd Observatorium (ESO), i Nordamerika af U.S. National Science Foundation (NSF) i samarbejde med National Research Council of Canada (NRC) og National Science Council of Taiwan (NSC) og i ��stasien af National Institutes of Natural Sciences (NINS) of Japan i samarbejde med Academia Sinica (AS) i Taiwan. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO), der administreres af Associated Universities, Inc. (AUI), og i ��stasien af National Astronomical Observatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) st��r for den samlede ledelse og overordnede styring af konstruktionen, ibrugtagningen og driften af ALMA.

ESO er den mest fremtr��dende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag f��lgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og ��strig. ESOs aktiviteter er fokuseret p�� design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muligg��re vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller ogs�� en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. P�� Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortl��gningsteleskoper. VISTA arbejder i infrar��dt lys og er verdens st��rste kortl��gningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det st��rste teleskop, der udelukkende er bygget til at kortl��gge himlen i synligt lys. ESO er den europ��iske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det st��rste igangv��rende astronomiske projekt. ESO planl��gger i ��jeblikket et 39 meter optisk/n��r-infrar��dt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ���verdens st��rste ��je mod himlen���.

Links

• Videnskabelig artikel
• Mere om ALMA hos ESO
• Joint ALMA Observatory

Kontakter

Michael Linden-V��rnle
Tycho Brahe Planetarium
K��benhavn, Danmark
Tel: +45 33 18 19 97
Email: mykal@tycho.dk

Simon Casassus
Universidad de Chile
Santiago, Chile
Tel: +56 2 9771137
Email: scasassus@u.uchile.cl

Douglas Pierce-Price
ESO Public Information Officer
Garching, Germany
Tel: +49 89 3200 6759
Email: dpiercep@eso.org

John Stoke
National Radio Astronomy Observatory (NRAO)
Charlottesville, USA
Tel: +1 434 244 6816
Email: jstoke@nrao.edu

Connect with ESO on social media

Dette er en overs��ttelse af ESO pressemeddelelse eso1301 lavet af ESON - et netv��rk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.