eso1209da — Pressemeddelelse

APEX retter sit ��je mod m��rke skyer i Tyren

Stjernedannelse i �??m��rke pletter p�? himlen�??

15. februar 2012

Et nyt billede fra APEX-teleskopet (Atacama Pathfinder Experiment) i Chile viser en bugtet tr�?d af kosmisk st��v, der er mere end ti lys�?r lang. Nyf��dte stjerner gemmer sig her og tÁtte skyer af gas er lige p�? grÁnsen til at falde sammen og danne endnu flere stjerner. Det er et af de stjernedannende omr�?der, der ligger tÁttest p�? os. De kosmiske st��vkorn er s�? kolde, at deres svage gl��d kun kan fanges med observationer ved b��lgelÁngder p�? omkring en millimeter, som de der laves med LABOCA-kameraet p�? APEX.

Taurus-molekyleskyen i stjernebilledet Taurus (p�? dansk Tyren) ligger omkring 450 lys�?r fra Jorden. Dette billede viser to dele af en lang, tr�?dagtig struktur i denne sky, der er kendt som Barnard 211 og Barnard 213. Deres navne kommer fra Edward Emerson Barnards fotografiske atlas af �??m��rke pletter p�? himlen�??, der blev lavet i begyndelsen af det 20. �?rhundrede. I synligt lys ses disse omr�?der som stjernefattige m��rke striber. Barnard fremf��rte helt korrekt, at dette udseende var pga. �??blokerende materiale i rummet�??.

I dag ved vi, at disse m��rke omr�?der er skyer af interstellar gas og st��vkorn. St��vkornene �?' bittesm�? partikler mage til meget fin sod og sand �?' absorberer synligt lys og blokerer vores udsyn til de stjernerige omr�?der bag skyerne. Taurus-molekyleskyen er sÁrlig m��rk set i synligt lys , da den ikke har tunge stjerner, der oplyser t�?gerne i andre stjernedannende omr�?der som Orion (se fx eso1103). St��vkornene udsender selv en svag varmegl��d, men da de er ekstremt kolde, omkring -260 grader Celsius, kan deres lys kun ses ved b��lgelÁngder, der er omkring en millimeter �?' meget lÁngere end b��lgelÁngden for synligt lys (se billedet eso1209b og mouse-over sammenligningen eso1209ea for at se, hvordan omr�?der, der ser m��rke ud i synligt lys lyser op, n�?r de observeres i millimeter-omr�?det).

Disse skyer af gas og st��v er ikke udelukkende en forhindring for astronomer, der ��nsker at observere stjernerne bag dem. De er faktisk f��destederne for nye stjerner. N�?r skyerne falder sammen pga. deres egen tyngdekraft, bryder de op i klumper. Inden i disse klumper kan der dannes tÁtte kerner, hvor brintgas bliver tÁt og varm nok til at starte kernefusion: en ny stjerne er f��dt. En stjernes f��dsel er derfor omsluttet af en puppe af tÁt st��v, der blokerer for observationer i synligt lys. Derfor er observationer ved lÁngere b��lgelÁngder, som millimeter-omr�?det, helt afg��rende for at forst�? stjernedannelsens tidlige stadier.

Den del af den tr�?dagtige struktur, der ses ��verst til h��jre, er Barnard 211, mens Barnard 213 ses nederst til venstre. Observationerne i millimeter-omr�?det lavet med LABOCA-kameraet p�? APEX, der viser varmestr�?lingen fra de kosmiske st��vkorn, er her gengivet med orange farver lagt over et billede af omr�?det optaget i synligt lys, hvor den rige baggrund af stjerner ses. Den klare stjerne over den tr�?dagtige struktur er �Tauri, mens stjernen, der delvist ses i venstre side af billedet, er HD 27482. Begge stjerner ligger tÁttere p�? end den tr�?dagtige struktur og har ingen tilknytning til den.

Observationer viser, at Barnard 213 allerede er brudt op og har dannet tÁtte kerner �?' der ses som de klare knuder af gl��dende st��v �?' og dannelsen af stjerner er allerede sket. Barnard 211 er imidlertid p�? et tidligere stadie i sin udvikling; kollaps og opbrydning er stadig i gang og vil f��re til stjernedannelse i fremtiden. Dette omr�?de er derfor et fremragende omr�?de for astronomer til at studere, hvordan Barnards �??m��rke pletter p�? himlen�?? spiller en central rolle i stjerners livsforl��b.

Observationerne blev gennemf��rt af Alvaro Hacar (Observatorio Astron�?mico Nacional-IGN, Madrid, Spanien) og kolleger. LABOCA-kameraet er i brug p�? 12-meter APEX-teleskopet p�? Chajnantor-sletten i de chilenske Andesbjerge i en h��jde p�? 5000 meter. APEX baner vejen for Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), der er den nÁste generation af submillimeter-teleskop, som er ved at blive bygget og vil blive drevet i det samme omr�?de.

Mere information

APEX er et samarbejde mellem Max-Planck-Institut f�?r Radioastronomie (MPIfR), Onsala Space Observatory (OSO) og ESO, hvor driften af teleskopet er overladt til ESO.

ALMA, en international astronomisk facilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og �?stasien i samarbejde Chile. Opbygningen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO) og i �?stasien af National Observatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) st�?r for den samlede ledelse og styringen af opbygning, klarg��ring og drift af ALMA.

I �?r 2012 er der 50-�?rs jubilÁum for grundlÁggelsen af det EuropÁiske Syd Observatorium (ESO). ESO er den mest fremtrÁdende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag f��lgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og �?strig. ESO�?Ts aktiviteter er fokuseret p�? design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muligg��re vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller ogs�? en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. P�? Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlÁgningsteleskoper. VISTA arbejder i infrar��dt lys og er verdens st��rste kortlÁgningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det st��rste teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlÁgge himlen i synligt lys. ESO er den europÁiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det st��rste igangvÁrende astronomiske projekt. ESO planlÁgger i ��jeblikket et 40 meter optisk/nÁr-infrar��dt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive �??verdens st��rste ��je mod himlen�??.

Links

• Information om APEX
• Billeder relateret til APEX

Kontakter

Michael Linden-V��rnle
Tycho Brahe Planetarium
Copenhagen, Denmark
Tel: +45 33 18 19 97
Email: mykal@tycho.dk

Alvaro Hacar Gonz�?lez
Observatorio Astron�?mico Nacional (OAN-IGN)
Madrid, Spain
Tel: +34 915270107 ext 326
Email: a.hacar@oan.es

Mario Tafalla
Observatorio Astron�?mico Nacional (OAN-IGN)
Madrid, Spain
Tel: +34 915270107 ext 337
Email: m.tafalla@oan.es

Douglas Pierce-Price
ESO ALMA/APEX Public Information Officer
Garching, Germany
Tel: +49 89 3200 6759
Email: dpiercep@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversÁttelse af ESO pressemeddelelse eso1209 lavet af ESON - et netvÁrk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.